Bæredygtigt byggeri til Danish Crown’s nye domicil

Vi hos Fårup Betonindustri er stolte over at have været valgt som betonleverandør til Danish Crown’s nye domicil i Randers. Samarbejdet med Raundahl & Moseby, totalentreprenørerne på projektet, har været afgørende for at skabe et bæredygtigt byggeri med fokus på lokale ressourcer.

Siden oktober 2021 har vores lastbiler kørt mellem vores betonproduktionsfaciliteter på Kærvej i Fårup og byggepladsen i Munkdrup, lidt syd for Randers. Vi har leveret 10.000 kvadratmeter betonvægge, 10.000 kvadratmeter betondæk samt bjælker og søjler i beton til det nye 13.200 kvadratmeter store domicil.

Niels Søndergaard-Pedersen, direktør, udtaler: “Det har været en ære for os at være blevet valgt som leverandør til et så stort og vigtigt projekt i vores eget lokalområde. Det har været en udfordrende opgave lige fra tegnestue, produktion, logistik og montage, for at imødekomme de strenge krav til kvalitet og leveringstid. I tæt samarbejde internt og ikke mindst sammen med Raundahl og Moseby er vi kommet godt i mål”

Valget af lokale samarbejdspartnere var afgørende for Danish Crown, og vi er glade for, at Raundahl & Moseby har haft positive erfaringer med vores arbejde på tidligere projekter i Randers og omegn.

Jørgen Frank, projektchef hos Raundahl & Moseby, udtaler: “Udover nærheden af produktionen var vores kendskab til Fårup Betonindustri vigtigt i valget af vores betonleverandør. Vi skulle være fuldstændig trygge ved leverandøren på grund af byggeriets komprimerede tidsplan og store krav til bæredygtighed, og det har vi været med Fårup.”

Bygningen stod færdig i marts 2023 og er Danish Crown’s nye primære adresse i Danmark. Bæredygtighed spiller en central rolle i byggeriet, og det er vores mål at opnå DGNB Guld-certificering. Vi har arbejdet tæt sammen med Raundahl & Moseby samt det rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen for at sikre, at alle aspekter af bæredygtigheden blev prioriteret.

Vi hos Fårup Betonindustri er stolte over vores bidrag til dette bæredygtige byggeri og ser frem til at se Danish Crown’s nye domicil tage form som et eksempel på vores engagement i lokal produktion og bæredygtighed.