Medarbejdere

Medarbejdere hos Fårup Betonindustri A/S

Som medarbejder ved Fårup Betonindustri får du et spændende og givende arbejde. I huset er der stor tillid blandt kollegaer, og alle hjælper hinanden. Vi løfter i flok og engagerer os i alle de arbejdsopgaver, vi står overfor.

Der er plads til udvikling i arbejdet. Den faglige og personlige opbakning er en enorm drivkraft blandt kollegaer. Vi udfordrer hinanden og er med til at gøre hinanden bedre hver dag.

Tilliden er stor til alle, og der bliver ikke kigget over skulderen på nogen. Vi tror på, du kan løfte dine arbejdsopgaver, og der er selvfølgelig hjælp at hente, hvis dette skulle blive nødvendigt.

Med Fårup Betonindustri som arbejdsgiver får du frihed under ansvar og rig mulighed for udvikling.

Søg job

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til Fårup Betonindustri. Skriv et par ord om dig selv og hvad du tidligere har beskæftiget dig med. Vedhæft evt. dokumentation/CV.

Aktuelle jobs

Se ledige stillinger her!

Se aktuelle job

Efter at have hørt godt om virksomheden fra venner og bekendte besluttede Elvis sig for at søge job her i 2011. Og det er en beslutning han bestemt ikke har fortrudt.

”De spændende projekter og det gode sammenhold med kollegerne gør, at Elvis synes, det er dejligt at møde på arbejde hver dag.”

Elvis glæder sig til at komme på arbejde hver dag, og det er både grundet de spændende opgaver og de gode kollegaer. Der er en enorm frihed og tillid på arbejdspladsen til at alle godt kan finde ud af deres arbejde og ikke skal kigges over skulderen hele tiden. Sammenholdet på arbejdspladsen er en ting, som flere på arbejdspladsen sætter stor pris på. Alle har hinandens ryg og træder til, hvis der er behov for hjælp nogen steder.

Hos Fårup Betonindustri løfter vi i flok.

Elvis, Produktion

Se aktuelle jobs

Viggo har arbejdet ved Fårup Betonindustri siden 2012. Der er flere grunde til, at Viggo nyder sit arbejde. Arbejdet i sig selv er sjovt og spændende. Folk engagerer sig på tværs af afdelingerne, og der er altid en hjælpende hånd, hvis det er nødvendigt.
Sammenholdet på arbejdspladsen er i top, og der er plads til alle.

”Vi har det godt ude i hallen med hinanden, og der bliver gjort noget ud af tingene for os.”

Viggo sætter pris på de gode arbejdsforhold, der er ved Fårup Betonindustri. Her er både en god kantineordning, der er pænt og rent, og noget af det vigtigste – der er ikke langt til toppen. Alle har en stemme, og alle bliver hørt.

Hos Fårup Betonindustri løfter vi i flok.

Viggo, Produktion

Se aktuelle jobs

Jeg har arbejdet i betonbranchen hele mit arbejdsliv i snart 30 år. Det hele startede med et studiejob som betonstøber på en betonelementfabrik. Efter endt studie som civilingeniør startede karrieren i betonbranchen. 

”Vi er meget mere end betonelement producent. Vi bygger råhuse i tæt samspil med vores kunder og deres sparringspartnere. Det kræver mange forskellige kompetencer.”

Det er det, som jeg synes er rigtig spændende at arbejde med. Hos os arbejder vi tæt sammen i hele organisationen og løser de spændende opgaver, som vores kunder giver os. 

Den bæredygtige dagsorden har vi fuldt fokus på. Det er spændende og udfordrende at arbejde med. Det gør vi, fordi vi skal og fordi vi kan. Vi har stor respekt for, at fremtidens byggeri skal være mere klimavenligt og det kan og vil vi hjælpe med. Derfor går jeg glad på arbejde og føler, at vi gør en forskel, som betyder noget godt. 

Niels Søndergaard-Pedersen, Adm. direktør

Se aktuelle jobs

Hos Fårup Betonindustri bliver kollegaer familie. Der er gode forhold på tværs af afdelingerne i huset, og alle er gode til at hjælpe hinanden. Der er mange muligheder for at udvikle sig på arbejdspladsen, folk sparrer med hinanden og lærer gerne fra sig.

”Når jeg møder ind om morgenen, er det både det kollegiale og arbejdet generelt, jeg glæder mig til at møde ind til.”

Det store ansvar og den stejle læringskurve skræmte ikke Enes, da han startede ved Fårup Betonindustri. Samarbejdet med de kompetente kollegaer gjorde, at det skabte gode rammer til at vokse og blive en integreret del af virksomheden.

Hos Fårup Betonindustri løfter vi i flok.

Enes, Ingeniør

Se aktuelle jobs

Man skal søge et job ved Fårup Betonindustri, hvis man gerne vil blive en del af en gruppe gode kollegaer, der arbejder godt sammen på kryds og tværs af afdelingerne. Hvis man gerne vil lære noget og ikke er bange for at få noget for hånden. Her er der frihed under ansvar, samtidig med vi altid er klar til at hjælpe hinanden.

”Kollegialt er det nogle fede mennesker at arbejde sammen med hernede. Og det at der er lidt fart på en gang imellem, det er lidt spændende.”

Da Kristian han startede ved Fårup Betonindustri, lærte han med det samme om alt det praktiske. Læringskurven var stejl på den givende måde i tæt samarbejde med de andre garvede kollegaer, han kom til at arbejde sammen med. Selvstændigheden blev boostet, og der er spændende og udfordrende opgaver hver dag.

Hos Fårup Betonindustri løfter vi i flok.

Kristian, Montageleder

Se aktuelle jobs

VHos Fårup Betonindustri er vi ikke bange for at prøve nye ting af. Vi afviger en smule fra normen ved at afprøve nye ting. Vi laver i princippet det samme som så mange andre, men vi forsøger bare at gøre det på en smartere måde.

”Fårup Betonindustri er en familiebutik – du handler med nogen, ikke med noget.”

Nærhed, tillid og løsningsorientering er ord, der går igen, når der snakkes om virksomheden. Nærheden er både med vores kunder og kollegaer iblandt. Tilliden er til stede i huset, hvor alle har frihed under ansvar. Alle i huset er også med til at være løsningsorienterede, både når det kommer til arbejdsgange, nye tiltag og spændende projekter.

Hos Fårup Betonindustri løfter vi i flok.

Brian Knudsen, Udviklingsdirektør/ejer

Se aktuelle jobs

Aktuelle jobs

Vi har pt. ingen opslåede jobs, men du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til Fårup Betonindustri. Skriv et par ord om dig selv og hvad du tidligere har beskæftiget dig med. Vedhæft evt. dokumentation/CV.

Arbejde med beton

Hos Fårup Betonindustri er der rum til udvikling. Hvad enten det er som  produktionsmedarbejder, ingeniør eller sælger, så er der rig mulighed for at kunne lære en masse hver dag.

Fordelen ved at have en arbejdsplads som her er, at der er et godt kollegaskab, hvor vi alle løfter i flok, samtidig med at der er plads til at den individuelle medarbejder kan gøre sit arbejde helt unikt. Den store frihed på arbejdspladsen gør, at du selv kan finde ud af, hvordan din læringskurve skal tage sig ud.

Som medarbejder hos Fårup Betonindustri kommer du med på en vækstrejse, hvor vi udvikler os sammen. Vi leverer kvalitetsprodukter til hele Danmark, og der er ikke to projekter, der er ens.

Vi udvikler os sammen

Med et job her kan du være med til at følge projekterne til dørs. Vi både rådgiver, leverer og monterer de ordreproducerede betonelementer. Og til sidst kan vi se på det færdige byggeri og vide, at det er os, der har været med til at gøre det til en realitet.

Her kommer du til at arbejde et sted, hvor der er rig mulighed for at blive fagligt udfordret, samtidig med du har et stærkt hold kollegaer i ryggen, som er klar til at give en hjælpende hånd eller et godt råd, hvis det skulle blive nødvendigt.

Lyder et arbejde ved en etableret familievirksomhed som noget, du kunne tænke dig at høre lidt mere om? Tøv endelig ikke med at tage kontakt til os for at høre, om vi kunne have en stilling, der passer til dine kompetencer.