Nyt studiemiljø i hjertet af Nørrebro
Fårup Betonindustri A/S leverer betonelementer og specielle butterfly-søjler til Campus Empire, Nørrebro i København.
Renovering og opbygning af de gamle bygninger skal danne rammerne om et unikt studentermiljø for Københavns Erhvervs-akademi. Målet er at få et åbent byrum, hvor livet fletter sig mellem borgere og studerende.
Området dækker det tidligere Bordings Trykkeri, Håndværkergården og i de tilstødende gårdrum mellem Empire Bio (ved Guldbergsgade) og Assistens Kirkegård (ved Meinungsgade og Nørrebrogade). Et spændende byggeri midt i det pulserende Nørrebro.
Bygherre: Obel-LFI Ejendomme A/S
Entreprenør: Myhlenberg Byg A/S
Arkitekt: Bertelsen & Scheving
Ingeniør: Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma F.R.I. A/S