Water & Wellness Randers
Fårup Betonindustri A/S producerer og leverer elementer til Randers’ nye svømmehal. Et nyt og moderne svømmeland på 6.700 m2 med både plads til konkurrencesvømmere og motionister samt børn og andre glade vandhunde.
Projektet omfatter opførelsen af en helt ny svømmehal med et 50 meter stort bassin, et varmtvandsbassin til genoptræning og et separat område med vandrutsjebaner og andre legeredskaber – herfra er der direkte adgang til en udendørsgårdhave med spabade og sauna.
På første sal er et stort wellness-område med spabade og et stort caféområde.
Bygherre: Gribskov Gruppen ApS
Entreprenør: Raunstrup A/S
Arkitekt: 3xskak
Ingeniør: Grontmij A/S